Bøger og kunst på Ibjerget
Forlaget Golden Eagle v. Lone Hvid

Spirituelle bøger og kunst

Romaner, myter, naturvisdom og håndlavet kunst af forfatter og kunstner Lone Hvid.

Bogcover til Præstindens vej af Lone Hvid
Pris 250 kr.
Spirituel roman

Præstindens vej

Bogen, du ikke kan undvære, hvis du vil inspireres om uglekraft og gudinden Hekate!

Denne spirituelle roman følger Sofia fra ung gymnasiepige til præstinde for gudinden Hekate. Sofia finder en særlig energi fra fuldmånen i en udesidning, hvor hun også møder sit kraftdyr uglen, der følger hende hele livet.

Butikken Magick og dens ejer Ernst bliver omdrejningspunktet i Sofias liv. Hendes op- og nedture i livet bliver krydret med oplevelser fra tidligere liv med relation til dette liv.

Mødet med gudinden Hekate bliver vævet ind i hendes udviklingsvej. Sofia har i tidligere liv været præstinde for Hekate, og derfor har de denne særlige forbindelse, som Sofia oplever særdeles kraftfuldt.

Sofia skaber sammen med sin indianske familie en styrke, kraft og sammenhold gennem udfordringer, hvor hun undervejs får dyb visdom med sig. Præstindens vej er fyldt med modgang, overgreb, racisme og vanskelige situationer, hvor hun bliver prøvet igen og igen for at bevise, om hun er værdig til at få sin højt ønskede evne til at kunne se ind i fremtiden.

Hardback 421 sider.Pris 250 kr.

Anmeldelse:

"Hej Lone Ih hvor er den god din bog kan næsten ikke lægge den fra mig. Det er som at åbne en pose slik, svært at stoppe Kh. Kirsten"
Rammefortælling & Naturvisdom

Månetræer

Månetræer er en rammefortælling med 15 små historier, som hver især trækker på materiale fra sagn og myter tilsat en god portion visdom. Til hvert kapitel er der en smuk finurlig illustration af Randi Freja Nikolajsen og blade, så man kan genkende træerne i naturen efterfølgende – samt at man har en historie at huske træet på.

Bogen er hardback, 143 sider.Pris 200 kr.

Anmeldelse af Månetræer:

Kunne du tænke dig at komme på en anderledes skovtur?

En eventyrlig og spændende rejse, hvor forskellige slags ældgamle træer, de magiske månetræer, åbenbarer deres hemmeligheder og visdom for dig?

Så sæt dig i første omgang godt til rette med denne bog og bered dig på at blive ført vidt omkring både i tid, sted og dimensioner.

Her vil du bl.a. møde eksempler fra historiske mennesker til mytiske Guder og Gudinder, dyr og naturvæsner – det man normalt kalder for eventyrvæsener.

Jeg vil love dig, at en almindelig skovtur aldrig mere bliver det samme, efter at have fordybet sig i denne bog.

Faktisk vil jeg næsten vove at påstå, at selve livet ikke helt bliver det samme som før……

Månetræernes indsigtsfulde fortællinger åbner for muligheden for at se verden i et nyt perspektiv.

At se med friske øjne på ting, som vi har lært, er på en bestemt måde.

Bogen synes at væve en regnbuebro mellem fantasi og virkelighed, og får måske endda én til at stille spørgsmålstegn ved, hvad der egentlig er virkeligt? Måske er det vi kalder for overnaturligt mere naturligt, end vi tror, hvis vi formår at åbne os for det – og har mod til det!

Håber, at dette ikke skræmmer dig, men netop har vakt din nysgerrighed og dine sanser for at møde det forunderlige, der gemmer sig i altings væsen. Ellers viser bogen her på vej…..

Liv Knusen, Rudolf Steiner-pædagog

Bogcover til Månetræer af Lone Hvid
Pris 200 kr.
Unika værker

Spirituel kunst

Se vores galleri på Ibjergvej 12 eller se kunsten online.

Uld- og fjerkunst

Håndlavede billeder og unika kunstværker skabt med naturlige fjer og uld, inspireret af naturvisdom og kraftdyr.

Uld- og silkekunst

Finurlige og organiske kunstværker i kombination af blød uld og skinnende silke med dybe naturstemninger og symbolik.

Galleri med Lones værker findes på Ibjergvej 12, 5792 Årslev. Aftal tid for åbning på tlf. 30 29 79 02.