Slip fantasien løs, leg med farver og symboler – og opdag sider af dig selv, du måske ikke vidste fandtes.
Gennem tegning, farver og terapeutiske indsigter kan du både give slip på gamle mønstre og opdage nye talenter, der har ligget skjult i dit indre.
En weekend fyldt med farver, fordybelse og opdagelser.
På Ibjerget, Ibjergvej 12, 5792 Årslev inviterer jeg dig til et weekendkursus den 25. og 26. oktober 2025.
Her vil du opleve, hvordan farvernes energi og symbolernes sprog kan åbne døre til en dybere forståelse af dig selv – og give dig værktøjer, du kan tage med videre på din livsrejse.
DIN UNDERVISER:
Mit navn er Lone Hvid, og jeg er uddannet billedkunstlærer, NLP-terapeut og har en PD i psykologi.
I mere end 35 år har jeg arbejdet med kunst, terapi og tarotkort som redskaber til indsigt og personlig udvikling. Du er derfor i trygge hænder – og samtidig i et rum, hvor der er plads til både leg og fordybelse.
PRAKTISK INFORMATION:
TID: 25. & 26. oktober 2025, begge dage kl. 9.30–16.30
Sted: Ibjerget, Ibjergvej 12, 5792 Årslev
PRIS: 1.200 kr. (inkl. materialer, fri kaffe/te. Du får din egen tegneblok på kurset)
TILMELDING: MobilePay 30297902 – skriv dit navn, mailadresse og “Tegneterapi”
FRIST: Senest 20. oktober 2025 (bindende tilmelding)
ANTAL DELTAGERE: Min. 5, højst 12 personer (ved aflysning får du selvfølgelig pengene retur)
Er du klar til at arbejde terapeutisk med blyant og farver – og opdage dine skjulte talenter?
Så er dette kursus lige noget for dig. Glæder mig til at møde dig, og at vi sammen får en fantastisk og magisk weekend sammen med fordybelse, farver og symboler. Velkommen på Ibjerget.
Tegneterapi og Sjælsbilleder, kursus
Kurset løber over en weekend: Lørdag kl. 9.00-17.30, søndag kl. 9.00-17.30. Der er gratis kaffe/te, medbring selv madpakke samt tegnematerialer, se nedenfor. Kurset vil kun blive iværksat ved min. 7 deltagere og højst 18 deltagere.
Jeg er uddannet billedkunstlærer, men har sideløbende, bl.a. som skolefe og AKT-lærer samt private undervisningsforløb, arbejdet med tegning og maling som terapi, som jeg har interesseret mig for, praktiseret og studeret både i forhold til børnetegninger og voksentegninger.
Det er en spændende måde at udforske sin underbevidsthed på. Det er muligt at komme særdeles dybt ned under overfladen ved at udtrykke sig på et stykke papir. Jeg har normalt ikke enkeltsessioner i tegneterapi, men jeg afholder kurser, hvor man lærer både om kollektive symboler og lærer at tolke sine egne individuelle symboler og udtryksformer. Vi vil arbejde med kommunikation med farver, og du får mulighed for at fremstille dit eget sjælsbillede.
Tegneterapi udbydes som holdundervisning 16 timer og koster 1.200 kr. incl. te og kaffe. Du skal selv medbringe blyanter (gerne med forskellig hårdhed), viskelæder – og farveblyanter, Filiafarver el. lign. og akvarelfarver.
Er du interesseret i at deltage på et hold, så henvend dig til mig sms 30297902 – og kender du andre interesserede som ønsker det samme, er du velkommen til at fortælle om forløbet, så vi kan samle et hold. Der vil løbende komme forslag om tidspunkter for et tegneterapihold på hjemmesiden og andre medier.
Lone Hvid
