ibjerget.dk

Wiccagruppen Hvide Ravn

Wiccagruppen Hvide Ravn

Wicca er en naturreligion, som følger årstiderne. Der er 8 årstidsfester, også kaldet sabbatter, hvor vi fejrer naturens kræfter og de guddomme, der hører til hver fest. Wicca er et keltisk ord for witch, som på dansk benævnes heks eller klog kvinde, og som på keltisk betyder “De vise”. I wicca arbejder vi altid kun med hvid magi, som ikke kan skade andre.

Her i Danmark har betydningen af en heks desværre fået en negativ betydning i mange menneskers forståelse – skabt bl.a. fra eventyr og kristendommens forfølgelser. Derfor kan vi også kalde os for wicca-troende, wiccanere eller shamaner. Når hekse har fået en negativ klang, kan årsagen være, at vi i wicca søger at finde naturlige kræfter i os selv og i naturen, og disse stærke kræfter kan måske skræmme de mennesker, der ikke kender til, hvordan man kan bruge disse kræfter til at blive stærke, spirituelle mennesker. Frygt har meget magt. Wicca er det modsatte af frygt, nemlig balance i os selv og med naturen. Wicca har aldrig været årsag til krige, tortur eller forfølgelser af andre. Derfor er der ingen skyggesider af denne tro.

Årshjulets spirituelle historie:

Gudinden er det højeste og er altid eksisterende og har altid været. Hun er skaberen af alting fra oprindelsen. Hun har 3 aldre, som også følger naturen. Hun er skaberen af den cyklus, at Guden bliver født af hende den 21. december til sabbatten, som kaldes Yule.

Herefter omskaber hun sig i det tidlige forår til den unge pige, så Guden og Gudinden kan vokse op sammen. Guden er meget forelsket i Gudinden, så han sørger for at gøre hele jorden grøn til hende, senere med blomster og løv på træerne, når blot hun vil lægge sig ved hans leje og være sammen med hende. Det kan hun naturligvis ikke stå for, så det gør hun og bliver svanger med Guden.

Hen over sommeren gør Guden alt for, at hun skal synes om hans værk som et udtryk for sin kærlighed til hende gennem alle levende planter og træer, der gør jorden smuk og indbydende.

Til efteråret mister han dog sine kræfter efter alle anstrengelserne, og til den sabbat, der kaldes Samhain (31. oktober), dør Guden. Men Gudinden følger ham til dødsriget, og derfor er væggene tyndest netop denne aften mellem levende og døde.

Hun overgiver ham til den mørke jord, hvor han skal samle kræfter indtil foråret og lysets tilbagekomst. Hun følder ham igen den 21. december, og således fortsætter denne fantastisk smukke beretning om årshjulet og årstiderne.

Wicca har 1 hovedregel: Gør, hvad du vil, bare det ikke skader andre. Enkelt, og så måske alligevel svær at efterleve helt, da vi skal tænke os om, hvad der kan skade andre, før vi anvender magi.

I wiccagruppen Hvide Ravn mødes vi til de 8 sabbatter, ærer Guder og Gudinder og inviterer kraftdyr, engle og andre væsener, som kan knytte sig til sabbatten med til vores fest. Vi arbejder altid for spirituel udvikling, og vi deler hinandens områder inden for visdom og indsigter.

Vi mediterer, arbejder med os selv på tromme-/lydrejse, trækker tarotkort, drikker te mv. og deler indsigter med hinanden.

Er der tid til det, lader vi til sidst trommer, rasler og stemmer udtrykke sig.

Vi anbefaler, at man i sit hjem har sit personlige alter, hvor man kan meditere, falde til ro, kontakte højere væsener, lave spells, og hvad man ellers har brug for.

For at komme med i wicca-gruppen har man en afklarende samtale, så vi har en forståelse af hinanden, inden man starter. Vi har en lukket facebookgruppe, hvor vi aftaler møder, sabbatter, fuldmåneceremonier og andet, vi kan dele, der har relation til gruppens arbejde.

Er det noget, du har lyst til at være med i, så kontakt Lone, som er præstinde i gruppen, på tlf. (gerne som sms) 30297902.