ibjerget.dk

ALT Ansigtsterapi

Ansigtets muskler har den særlige kvalitet, at de direkte spejler den følelsesmæssige tilstand. Ser man trist ud, er det fordi man er trist. De muskler, der viser det triste ansigt bærer nogle følelser med underliggende (ubevidste) oplevelser.

Når jeg bringer dig i en tilstand, hvor du giver slip på dagligdagens bekymringer og stress, vil jeg med blide tryk på en specifik muskel sætte fokus på de bagvedliggende følelser/oplevelser og dermed give mulighed for forløsning. Nogle oplever at kroppen giver slip som i et lettelsens suk, mens andre oplever de følelser/oplevelser, der ligger bag. Nogen gange arbejder vi psykoterapeutisk med at bevidstgøre og dermed forløse de problematikker der ligger, og andre gange er det bare en forløsning.

Jeg (Niels) er uddannet i ALT Ansigts Løftnings Teknik af Stanley Rosenberg, og når jeg har valgt at ændre navnet, er det fordi mit fokus ikke ligger i den fysiske skønhed (selv om teknikken også retter op på skævheder i ansigtet), men der imod det levende udtryksfulde ansigt, som for mig repræsenterer den sande skønhed.

Jeg mødte på et tidspunkt en kvinde, der fortalte, at hun havde prøvet at få den slags behandlinger 2 år tidligere hos en anden terapeut. Jeg kunne se, hvordan hun strålede med liv i den øverste del af ansigtet mens den nederste del var knap så udtryksfuld, og kunne derfor fortælle hende hvor mange behandlinger hun havde modtaget fordi vi er blevet undervist i at arbejde med ansigtet i en bestemt rækkefølge.

Forløbet består som udgangspunkt af 6 behandlinger, hvor vi gennemgår samtlige muskler i hoved, ansigt, hals og nakke, men kan også arbejde specifikt med f.eks. et skævt bid eller spændingshovedpiner.

Teknikken kan også bruges andre steder end i ansigtet ved f.eks en frossen skulder eller tennisalbue.

400 kr pr behandling.
Varighed cirka en time.